10 i 9 - Børsugen åbner med nye kursfald
Finans | 26. september 2011
Investorerne har ikke genfundet optimismen henover weekenden. Aktierne - og ikke mindst råvarerne - rider videre på sidste uges bølge af kursfald.
De toneangivende aktieindeks åbner mandag op med fald på over 1 pct. - bl.a. som følge af mangel på positive nyheder fra weekendens årsmøde i IMF og Verdensbanken i Washington.
Her mødtes G20-landene samtidigt. Og der var masser af verbal opbakning og opfordringer til Europas ledere om at få styr på gældskrisen - men altså ingen konkret handling.
Trods en positiv aktielukning fredag oplevede de amerikanske aktier den væste uge siden finanskrisen. Dow Jones-indekset tabte 6,4 pct. De europæiske aktier havde den næstværste uge i knap halvandet år.
Seniorstrateg Ib Fredslund Madsen er gæst i studiet.
Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen
Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.