AktieUgenyt: Januar-effekten varer næppe ved

Finans | 6. januar 2012

Årets første aktieuge var præget af positive tendenser i et marked, der lod til at have fortrængt den europæiske gældskrise. Men januar-effekten ebber ud i næste uge, advarer aktiehandler Martin Munk.

For på mandag mødes Angela Merkel og Nicolas Sarkozy til årets første gældskrisemøde og det skal nok skabe opmærksomhed om Europas problemer påny, vurderer han.

Aktieugen bød også på kurstæsk til Vestas efter den anden nedjustering på bare to måneder. Jyske Bank fastholder dog Stærkt Køb på aktien.

I næste uge vil der i det danske marked være fokus på Chr. Hansen, som er regnskabsaktuel. Derudover tager vi på mandag hul på den amerikanske regnskabssæson.

Videoens afsnit
00:37 Martin Munk er i studiet og kommenterer på ugen der gik og markedets fine start i det nye år.
01:50 Fokus på Vestas, som endnu en gang fik kursklø efter en nedjustering midt på ugen
04:00 Ingrediensproducenten Chr. Hansen kommer med regnskab onsdag i næste uge. Jyske Bank forventer et stabilt regskab.
05:44 Kort nyt: Mærsk-chef Niels Smedegaard Andersen er i bedring efter sin hjerteoperation. Første uge af det nye år bød på gode amerikanske nøgletal. Den amerikanske regnskabssæson starter i næste uge.
07:25 Nøgltalskalender med fokus på USA og det tysk-franske topmøde.

Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen

Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.