Scanlux Packaging: Grøn profil via bæredygtig emballage
Got a Minute? | 10. juni 2022
Scanlux Packaging har siden 1988 skabt og produceret bæredygtig
emballage til butikker og webshops i hele Europa.
Miljø og bæredygtighed har i mange år spillet en stor rolle for
virksomheden. Scanlux Packaging blev miljøcertificeret i 2016 og er i dag både
ISO- og FSC-certificeret (miljømærket for ansvarligt skovbrug).
”Fokus på miljø er i dag vigtigt for alle. Derfor er en miljøvenlig profil særlig vigtig for os i forhold til at tiltrække store internationale virksomheder,” siger Jan Kornelius, stifter og direktør i Scanlux Packaging.
Virksomhedens store miljøfokus og viden om materialer til at
fremstille bæredygtig emballage kommer kunderne til gode, men betyder samtidig
også meget for de ansatte i Scanlux Packaging.
”Vi har virkelig fået hjertet med på arbejde, fordi vi er med
til at gøre en forskel for miljøet,” siger Jan Kornelius.
Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?
Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.