Vinderinterview: Aller Aqua vinder Entrepreneur Of The Year 2017

Erhverv | 30. november 2017

Aller Aqua vinder Entrepreneur Of The Year 2017.

Fiskefoderfabrikanten Aller Aqua med hovedsæde i Aller ved Christiansfeld løb med titlen som EY's Entrepreneur Of The Year 2017, da den danske udgave af den globale vækstskaberkonkurrence løb af stablen i Forum i København den 30. november. Derudover vandt Aller Aqua også i kategorien Globalization.

Aller Aqua producerer, udvikler og sælger fiskefoder til opdrættere i hele verden. De har seks fabrikker på tre kontinenter og specialiserer sig udelukkende i fiskefoder. Det er vigtigt at give fisk den helt rette foder, og derfor hjælper Aller Aqua deres kunder med at finde foder til fisk i alle stadier i fiskens liv.

Se også indslag med Aller Aqua

Aller Aqua sælger til mere end 70 lande, og netop viljen til at skabe nye partnerskaber med virksomheder på det udenlandske marked har været årsagen til en stor vækst de seneste år. De har blandt andet indtaget nye markeder i både Egypten, Kina og Korea.

Sammen med titlen følger en billet til verdensfinalen – EY World Entrepreneur Of The Year – i Monaco til sommer, hvor vindere fra mere end 50 lande skal dyste.

EY Entrepreneur Of The Year er en vækstskaberkonkurrence, der hylder succesfulde virksomheder. I år blev landsfinalen afholdt i Forum den 30. november.  

 

Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?

Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.