10 i 9 - stresstest bliver offentliggjort i aften

Finans | 15. juli 2011

I aften bliver stresstesten af 90 europæiske banker offentliggjort. Stresstesten skal blandt andet tjekke bankernes krediteksponering og tjekke hvordan bankernes besiddelse af statsobligationer kan påføre tab. Desuden bliver bankerne testet i, om de kan opretholde en kernekapitalprocent på 5 under forskellige stressscenarier.

Sidste år dumpede 7 banker.

Bankanalytiker Christian Hede fortæller om sine forventninger til resultatet af testen både for de skandinaviske banker og for de sydeuropæiske banker.

Desuden fortæller han hvordan det kan gå hen og påvirke de finansielle markeder, når de åbner op igen mandag morgen.

kort nyt: Om USA, hvor kreditvurderingsselskabet Standard & Poors nu også har sat USA´s AAA-rating under observation.

Og så er Danmark bagud når det gælder fusioner og opkøb. I Danmark er antallet af fusioner og opkøb faldet med 6% det første halvår af 2011. I resten af Europa er antallet samlet steget med 8 %.

Videoens afsnit
00:26 Aktie-opdatering
00:46 Valuta-opdatering
01:02 Råvare-opdatering
01:23 Bankanalytiker Christian Hede kommer med sine forventninger til aftenens resultat af den europæiske bank-stresstest.
06:34 Kort nyt: Standard & Poors har nu også sat USA's AAA-rating under observation og i Danmark er virksomhedsopkøb og fusioner faldet med 6% i det første halvår af 2011.

Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen

Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.