10 i 9 - EU-gældskrisen: Next stop Italien

Finans | 7. november 2011

Den italienske gældssyge tiltrækker mere og mere negativ investorfokus på bekostning af Grækenland.

Det sker efter, at Grækenland i weekenden fik lidt 'ro' på den politiske front med dannelsen af en ny samlingsregering, der skal gennemføre den krisepakke, som er aftalt med EU og IMF.

Den ny samlingsregering ventes taget i ed inden for en uge – og det står allerede nu klart, at den nuværende premierminister Papandreou ikke fortsætter som regeringschef. Samtidig læggsr der op til parlamentsvalg den 19. februar.

Finansmarkederne reagerer meget behersket på udviklingen i Grækenland. Fokus rettes nu i stigende grad mod Italiens gældsproblemer. De italienske statsrenter er steget til nye rekordniveauer mandag morgen forud for en tillidsafstemning i parlamentet tirsdag.

Makroanalytiker Tina Winther Frandsen er gæst i studiet og leverer overblikket.

 

 


 

 

 

Videoens afsnit
00:21 Tina Winther kommenterer på Grækenland og den europæiske gældskrise
06:32 Aktie-overblik
06:56 Valuta-overblik
07:14 Råvare-overblik
07:30 KortNyt: Skrappere krav til boligkøbere, krisebevidste danskere og Carlsberg hævet til KØB af Goldman Sachs

Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen

Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.