Tanker til tiden 6: Er du enig: Skal frivilllighed være en pligt?
Øvrige emner | 6. februar 2012
Frivilligt arbejde og ansvar er selve kittet i vores velfærdssamfund. Og derfor er det, som Frivilligrådets formand Susanne Larsen siger, noget skidt "at vi har glemt at tage os af hinanden". For selv om hver tredje dansker i dag leverer en eller anden form for frivilligt arbejde - med raslebøsser, på roskildefestivaller eller i rugbyklubber, så er der brug for, at endnu flere yder en indsats.
Det handler ganske enkelt om, hvad velfærdssamfundet kan - og skal klare - i en tid med færre penge til flere opgaver. Og ét af de helt centrale spørgsmål er, om det skal være frivilligt at lave frivilligt arbejde - eller om det skal være en pligt?
Udover at være formand for Frivilligrådet er Susanne Larsen blandt meget andet også præsident for Røde Kors. Hendes karriere er mere broget end de flestes; fra kontorassistent via job som personalekonsulent til direktør for SAS Danmark.
Vært og tilrettelæggelse: Kurt Strand
Producer: Jesper Ravn
Videoens afsnit | |
02:25 | Hvorfor skal man være frivillig? |
06:00 | Ansvar og medborgerskab |
12:40 | En "pligt" at bidrage? |
18:30 | Frivillige kontanter på Gentofteskole |
23:50 | Var der job til en indsat? |
Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?
Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.