Vestas Q3: Gode nyheder på stort set alle fronter
Finans | 5. november 2015
Vindmøllegiganten Vestas leverede torsdag morgen endnu et flot regnskab med positive takter på stort set alle fronter.
Vestas havde som ventet fremgang i både omsætning og indtjening i tredje kvartal. På bundlinjen hentede Vestas et overskud på 206 mio. euro ud af en omsætning, der voksede til 2.120 mio. euro.
Vestas opjusterer desuden forventningerne til 2015. Nu venter vindmølleproducenten en årsomsætning på 8,0 til 8,5 mia. euro og en EBIT-margin før særlige poster på 9-10 pct.
Vestas belønner investorerne for den stærke fremgang med et aktietilbagekøbsprogram på 150 mio. euro.
Analytiker Janne Vincent Kjær har en Købs-anbefaling af aktien.
Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen
Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.