USA: Sløj jobrapport vil udskyde renteforhøjelser
Finans | 5. september 2014
Den amerikanske arbejdsmarkedsrapport overrasker negativt, når det kommer til beskæftigelsen uden for landbruget. Derimod faldt arbejdsløsheden som ventet.
Amerikanske virksomheder skabte 142.000 nye job uden for landbruget i august, hvilket var færre end de 220.000 nye job Jyske Bank havde ventet (konsensus lå på 230.000).
Samtidig blev antallet af nye job revideret med samlet 28.000 for de foregående to måneder.
Aktiemarkedet reagerede umiddelbart positivt på nyheden, da den sløje rapport med al sandsynlighed vil udskyde Fed's ventede renteforhøjelse.
Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen
Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.