USA: Jobrapport skuffer
Finans | 2. august 2013
Den amerikanske jobrapport viser, at beskæftigelsen uden for landbruget voksede med 162.000 personer i juli. Det var dermed dårligere end ventet, da der blandt økonomerne var forudset en stigning på 185.000 personer ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg News (Jyske Bank: 200.000).
Samlet faldt arbejdsløsheden til 7,4 pct. fra 7,6 pct. Økonomerne havde ventet et fald i arbejdsløsheden til 7,5 pct.
De finansielle markeder havde radarblikket skarpt rettet mod dagens tal, da de kunne give en indikation af, hvornår Fed (Den amerikanske centralbank) begynder aftrapningen af opkøbene af stats- og realkreditobligationer. Ben Bernanke, chef i centralbanken, har udtalt, at Fed er helt færdig med opkøbene, når arbejdsløsheden runder 7 % og vil begynde at overveje at hæve renten, når den falder igennem 6,5 %.
Den aftrapning rykkede ikke længere væk med dagens tal. Det vurderer senior makroanalytiker i Jyske Bank, Kim Fæster.
Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen
Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.