Twitter og Icahn sendte Netflix på rutchetur
Finans | 23. oktober 2013
Til trods for et forrygende regnskab mandag, endte Netflix-aktien nede med 9 pct. i tirsdagens handel. Igen var storinvestoren Carl Icahn og dennes Twitter-konto på spil.
Efter de flotte stigninger til Netflix-aktien det seneste år valgte Icahn tirsdag at sælge godt halvdelen af sine aktier i streamingtjenesten.
Han fulgte aktiehandlen op med følgende besked til sine 100.000 følgere på Twitter:
- Solgte en blok Netflix-aktier i dag. Ønsker at takke Reed Hastings (adm.
direktør) Ted Sarandos (chef for køb af rettigheder og indhold), Netflix-holdet og ikke mindst Kevin Spacey."
Sidsnævnte spiller hovedrollen i Netflix' egenproducerede seer-basker 'House of Cards'.
Ifølge Icahn selv har han opnået et afkast på knap 460 pct. i den tid han har holdt Netflix-aktierne.
Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen
Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.