Sydbank-regnskab: Pænt og med bedre opjustering end ventet

Finans | 26. oktober 2010

Sydbank opjusterer forventningerne til 2010 fra 1,9-2,1 mia. kr. til nu 2,1-2,2 mia kr. Sydbanks forventninger ligger derfor nu på niveau med analytikernes.

Årets resultat før skat lyder på 246 mio. kr. mod forventet 202 mio. kr.

Af Sydbanks regnskabsmeddelelse fremgår det også, at Finanstilsynet har været på ordinært besøg i banken. Dette besøg kunne have været negativt for Sydbank, men Finanstilsynet godkendte Sydbanks nedskrivningsbehov, men krævede en forøgelse af solvensbehovet, hvilket Christian Hede dog ikke tillægger stor betydning.

Jyske Banks analytiker Christian Hede ændrer ikke ved den konkrete købs-anbefaling på aktien, men kommer til at ændre en smule ved nogle estimater på grund af opjusteringen.

Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen

Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.