Solidt regnskab fra Nordea - fortsat Stærkt Køb
Finans | 17. juli 2013
Nordens største bankkoncern, Nordea, leverede et solidt regnskab for andet kvartal, som var tæt på forventningerne over hele linjen.
Nordea fik et overskud efter skat på 771 mio. euro i andet kvartal. Bankens nettorenteindtægter faldt en smule til 1.391 mio. euro fra 1.415 mio. euro i samme periode sidste år. Regnskabet viste også et fald i nedskrivninger på udlån til 186 mio. euro.
Jyske Banks aktieanalytiker Christian Hede fastholder sin Stærkt Køb-anbefaling på aktien. Han forventer stadig, at Nordea vil begynde at udbetale massive udbytter i foråret 2014.
Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen
Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.