Seniorstrategen: Tror på en uge i plus

Finans | 2. juli 2012

Seniorstrateg i Jyske Bank, Ib Fredslund Madsen, tror, at sidste uges positive EU-topmøde vil smitte af på markederne i denne uge.

Denne uge byder dog på to spændende begivenheder, der kan ændre billedet. Torsdag er der rentemøde i ECB og fredag kommer den amerikanske jobrapport. Ib Fredslund Madsen mener, at ECB er nødt til at komme med enten en rentesænkning eller anden form for lempelse for ikke at skuffe markedet. I forhold til den amerikanske jobrapport tror Ib Fredslund Madsen, at alt under 100.000 nye jobs vil skuffe. Jyske Bank tror på 100.000-120.000 nye jobs.

 

Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen

Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.