Seniorstrategen: Slow motion rally

Finans | 13. august 2012

Der er feriestemning på nyhedsfronten, men det belønner aktiemarkedet med et slow motion rally.

Mange danskere er tilbage fra ferie, men både politikere, finansfolk og de spændende nøgletal fra det store udland er fortsat i feriestemning. Først i september kommer der for alvor gang i den finansielle nyhedstrøm igen.

Aktierne har taget nyhedstomrummet pænt - de europæiske aktier er steget de seneste 10 uger. Ikke store stigninger, men det Ib Fredslund Madsen, seniorstrateg i Jyske Bank, betegner som et slow motion rally.

Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen

Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.