Seniorstrategen: Olieprisen er en faldende kniv
Finans | 15. december 2014
Sidste uge var den mest negative på aktiemarkederne siden maj 2012, hvis man kigger på det ledende amerikanske index S&P 500. Trickeren er især den faldende oliepris, som lige nu ikke har udsigt til at ramme en bund. Det mener Seniorstrateg Ib Fredslund Madsen.
Ingen af de olieproducerende lande er interesserede i at stoppe pumperne for at mindske udbuddet. Det gør olieprisen til en faldende kniv, som ingen tør gribe. Og så længe prisen fortsætter ned vil det forplante sig til generel nervøsitet på de finansielle markeder, forudser Ib Fredslund Madsen.
I denne uge vil markederne i øvrigt have stor fokus på rentemødet i den amerikanske centralbank onsdag. Hør hele Ib's analyse af den kommende finansuge.
Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen
Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.