Seniorstrategen: Nervøse investorer kan sende markederne i rødt
Finans | 14. april 2014
Med en mulig eskalering af krisen i Ukraine, en svag regnskabssæson i USA og bekymring over Kinas vækst går investorerne ind i en ekstraordinært usikker uge.
Det vurderer seniorstrateg Ib Fredslund Madsen, Jyske Bank.
EU's udenrigsministre mødes mandag for at diskutere nye økonomiske sanktioner mod Rusland. Den opblussede krise i det østlige Ukraine kan allerede aflæses på de finansielle markeder med stigninger i olie- og guldprisen, fald i den russiske rubel og stigninger i hvedepriserne. Stiger risikoen for en militær konflikt vil det også ramme aktierne.
USA går ind i en stor regnskabsuge med Q1-tal fra bl.a. Coca-Cola, Intel, IBM, Google, General Electric og en række finanshuse.
Kina præsenterer BNP-tal for første kvartal onsdag. Forventningen ligger på 7,3 pct. og noget tyder på, at Kina nu har stabiliseret sig på vækstniveauer omkring 7,5 pct. Det bekymrer investorerne.
Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen
Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.