Seniorstrategen: Grækenland er igen-igen kilde til uro
Finans | 20. april 2015
Det snerper til for Grækenland i en grad, så finansmarkederne allerede er begyndt at indstille sig på en statsbankerot. Det er ikke muligt at vurdere, hvornår Grækenland løber helt tør for midler. Landet finansierer sig i øjeblikket blandt andet via træk på kassebeholdningen i offentlige fonde, fortæller Jyske Banks seniorstrateg, Ib Fredslund Madsen.
Om Grækenland qua sin konkurs så også ender med at måtte forlade euroen er ikke nødvendigvis en givet ting, mener Jyske Banks seniorstrateg. Det svære forhandlingsforløb har dog tæret på EUs velvilje, og den nye regerings opbakning i baglandet er også vigende. Jyske Bank vurderer derfor, at grexit-risikoen nu er større end nogensinde.
Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen
Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.