Pandora-aktien falder som en sten
Finans | 15. marts 2011
Pandora falder 20 pct. efter et regnskab med en stærk omsætningsvækst, men med en driftsmargin, der ikke er fulgt med op. Også 2011-forventningerne skuffer.
Regnskabet for 4. kvartal afslørede, at Pandora helt som ventet havde en solid afslutning på 2010. Omsætningen i årets sidste tre måneder nåede 2,3 mia. kr. og dermed små 300 mio. højere end markedet havde ventet.
Nettoresultatet lander på 588 mio. i perioden, mens hele årets resultat blev på næsten 1,9 mia. kr. ud af en samlet omsætning på knap 6,7 mia. kr.
Ifølge analytiker Jens Houe Thomsen bliver Pandora-aktien især straffet for, at driftsindtjeningen 'kun' kommer ud som forventet og altså ikke er løftet sammen med øgede omsætning.
Forventningerne til 2011 er også i den lave ende sammnelignet med markedets forventninger. Og endelig så volder det australske marked Pandora lidt problemer.
Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen
Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.