Novo ventes at overraske positivt
Finans | 28. januar 2011
Der er lagt op til endnu et flot regnskab fra børsdarlingen Novo Nordisk, når tallene for 4. kvt. offentliggøres onsdag (og IKKE tirsdag, som der fejlagtigt siges i udsendelsen).
På forhånd forudser Jyske Bank og analytiker Frank Hørning Andersen, at regnskabet vil overraske til den positive side.
Omsætningen ventes at lande på ca. 15,7 mia. kr., hvilket er 20 pct. højere end i 4. kvartal 2009. Resultatet før skat ventes at udgøre 5,5 mia. kr. i givet fald tæt på en fordobling sammenlignet med 4. kvartal '09.
Med hensyn til de langsigtede målsætninger for indtjeningsmarginen venter analytiker Frank Hørning Andersen, at Novo hæver sit nuværende EBIT-estimat fra 30 pct. til niveauet 33-34 pct.
Jyske Bank har en reducer-anbefaling på Novo-aktien.
Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen
Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.