Mærsk sælger ud og presser b-aktie
Finans | 2. september 2009
B-aktien fra Mærsk falder ovenpå nyheden omkring at selskabet vil frasælge over 250.000 b-aktier. Nyheden skaber øget nervøsitet blandt investorerne.
De flere end 250.000 b-aktier svarer til ca. 5,7 pct. af selskabets totale aktiekapital. De har en værdi på mellem 8 og 9 milliarder kroner. Koncernen har besluttet at gennemføre salget for at bevare den økonomiske fleksibilitet og give mulighed for at forfølge strategiske muligheder.
Den seneste tids stigning i Mærsk-aktien har ikke spillet ind på beslutningen om at sælge aktierne. Det understreger koncernchef Nils Smedegaard Andersen fra A.P. Møller-Mærsk.
Jens Houe Thomsen, analytiker i Jyske Bank, mener dog ikke at investorerne bør være nervøse for b-aktien.
Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen
Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.