Energianalyse uge 19: Næppe olie til Europa og Asien før slut juli
Finans
|
4. maj 2026
Brent råolie – Næppe olie til Europa og Asien før slut juli
OPEC har mistet UAE per 1. maj, og det betyder mere olie i de kommende år. Det hjælper ikke nu med Hormuz lukket. Irans uforsonlige militære leder styrer landets strategi, og i vores nye hovedscenarie indregner vi en åbning af Hormuz ultimo juni, og først mere olie i Europa og Asien fra slutningen af juli. Prognosen for Brent er løftet til $105 og $85 for hhv. 2. kvt. 2026 og 1. kvt. 2027.
Diesel - Risiko for forbrugsprioritering tager til
Vi indregner nu, at Europa modtager næste olietanker fra Mellemøsten i slutningen af juli. De højfrekvente lagertal fra ARA-regionen viser endnu ingen overhængende fare for myndighedsindgreb i form af prioritering/rationering. Men risikoen er hastigt tiltagende i juni og fremefter. Vi anbefaler prissikring af dieselforbruget i 2027 og 2028 med CAL27 og CAL28.
Naturgas - Genopbygningen af vinterlagre under pres
Europas gaspris er 8% lavere end i Asien, og derfor omdirigerer amerikanske LNG-eksportører gassen til asiatiske forbrugere. Situationen er uholdbar for Europa, som er i fuld gang med at genopbygge vinterlagrene, og risikoen er tiltagende for en sensommer med hasteindkøb og høj gaspris. Vi venter gaspris på €50 i 2. kvartal og anbefaler et normalt omfang af prissikring.
Læs hele analysen.
Vigtig investorinformation.
Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen
Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.