Mærsk-prognose: Udsigt til tab i containerforretningen
Finans | 7. november 2011
3. kvartalsregnskabet fra A.P. Møller - Mærsk tikker ind onsdag morgen, og ifølge Jyske Bank, er der udsigt til et tab på ca. 1,2 mia. kr. i Maersk Line i kvartalet som følge af fortsat pres på containerfragtraterne.
Derfor ser analytiker Janne Vincent Kjær også en risiko for, at Mærsk-ledelsen må nedjustere forventningerne til hele årets resultat i Maersk Line - en forventning, der hidtil har lydt på et 'beskedent, men positivt resultat'.
Jyske Bank venter et tab på 1 mia. kr. i Maersk Line for hele 2011.
Op mod onsdagens regnskab har Jyske Bank og Janne Vincent Kjær sænket anbefalingen på Mærsk-aktien fra Stærkt Køb til Køb.
Kursmålet på 12 mdrs. sigt sænkes endvidere til 42.000 kr. fra tidligere 47.000 kr.
Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen
Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.