Loevschall skræddersyer lysprodukter sammen med kunden
Got a Minute? | 23. maj 2019
Hos Loevschall har de fundet en niche inden for lys. Co-creation en hel central del af deres forretningsmodel, og de er eksperter i, at udvikle produkter i tæt samarbejde med deres kunder, så det endelige produkt svarer præcist til behovet.
"Vores kunder ønsker i mange tilfælde at ændre på et produkt eller udvikle deres helt eget, som passer ind i deres møbel, køkken eller bad. Der hvor vi er rigtig stærke i Loevschall, det er at udvikle et produkt fra bunden, fra tanker og idé til et færdigt produkt sammen med kunden," siger Torben Schmidt, direktør i Loevschall.

Loevschall har 30 års erfaring med lys. På hovedkontoret i Randers har de egne designere og konstruktører, som tegner og udvikler produkterne, og med deres 3D printer, har de mulighed for at fremstille prototyper, så deres kunder kan godkende produktets specifikationer, inden det bliver sat i produktion i Kina.
Siden Tage Løvschal grundlagde virksomheden i 1973 har de fulgt med den tekniske udvikling, lige fra glødepærens storhedstid til nu, hvor de udvikler lavenergi LED løsninger med markedets bedste farvegengivelse. I dag er Loevschall et aktieselskab med et stadigt mere internationalt udsyn og ledende leverandør inden for lysløsninger til køkken og bad.
'Got a Minute?' er en serie 60 sekunders dokumentarfilm, der giver dig ny viden og inspiration ved at sætte fokus på tendenser, udfordringer og successer. Følg Jyske Bank på LinkedIn og få mere inspiration.
Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?
Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.