Hvad koster det at være lykkelig?
Folkemødet | 14. juni 2024
Unge mistrives, ældre danskere får mindre omsorg, og børnefamilier er mere pressede end nogensinde - mange fravælger at få børn på grund af manglende tid, overskud eller økonomi. I World Happiness Report 2024 ligger Danmark stadig i toppen, men er vores lykke under pres? Måles der på de rette parametre? Hvor mange penge skal man egentlig tjene for at leve lykkeligt? Vi har inviteret professor Bent Greve fra Roskilde Universitet, der forsker i velfærdsstaten, arbejdsmarkedet og lykke, samt formueøkonom i Jyske Bank, Bettina Brask. De skal, sammen med et generationspanel, gøre os klogere på lykke. Panelet består af Fria Aurora Skogmo Grand, chefredaktør for SEIN, Aviaja Riemann-Andersen, CEO i Agrain, og David Vincent Nielsen, ensomhedskonsulent i Ældresagen. Lea Gry von Cotta-Schønberg modererer debatten. Hun er direktør i FødevareBanken og har mange års erfaring med frivillighed, økonomi for udsatte samt civilsamfundets rolle i velfærdsstaten.
Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?
Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.