Hard Talk med Anders Dam: Skyldig ledelse bag hvidvask skal straffes

Folkemødet | 14. juni 2019

Hard talk - Lars Trier Mogensen, redaktør på Borgen Late Night og Det Røde Felt på radio 24/7, interviewer Jyske Banks ordførende direktør Anders Dam. Det er en veloplagt diskussion fra Folkemødet.

Emnet er hvidvask, momssvindel og det dårlige omdømme det har givet banksektoren. Hør hvad Anders Dam vil gøre ved det.


- Det er få på ledelsesniveau, som forårsager de her problemer. Det er på ledelsesplan, de store fejlagtige beslutninger er truffet, og dem der træffer sådanne beslutninger, og gør sig skyldig i et eller andet, de skal straffes. Men det skal resten ikke. Debatten skal nuanceres, der er få brodne kar, det er ikke hele sektoren, som bør straffes, siger Anders Dam.

Hvad kan banken gør ved hvidvask og svindel: Folketinget fjernede revisorpligten i 2006. Jyske Bank har genindført den i banken :-  Når du kommer ind i Jyske Bank i dag og beder om et lån -  og du har et selskab, der ikke er underlagt en revisor -  så kræver Jyske Bank nu, der kommer en revisor på, som er godkendt af banken. Det har kostet kunder, men det bremser hvidvask og anden svindel, siger Anders Dam.





Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?

Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.