Grækenland: Festen er slut - regningen venter!
Finans | 18. januar 2010
I fredags fremlagde den græske regering køreplanen for, hvordan man kommer ud af den økonomiske sump, som landet er havnet i. Planen, der blev fremlagt for Kommissionen, er stadig hemmelig hvad angår detaljer. Men den skal sikre, at Grækenland fra år 2012 igen kan overholde kravene til euro-landenes økonomi . EU-Kommissionen bad grækerne komme med en redningsplan for økonomien, efter statsunderskuddet nærmede sig 13 procent af bruttonationalproduktet.
"En ting er at få Kommissionen overbevist om at handleplanen er den rigtige vej at gå - noget sværere bliver det at overbevise befolkningen. Det kan meget vel føre nye voldsomme demonstrationer med sig," siger Jesper Fersløv Andersen, Souschef på den danske ambassade i Athen. Han har følger udviklingen i Grækenlands økonomi tæt og vurderer at Grækenland har gode muligheder for at få godkendt den handleplan, som de netop har fremlagt for EU-Kommissionen.
Men når det kommer til stykket så er voldsomme sanktioner fra Kommissionen, hverken sandsynlige eller hjælpsomme for Grækenland. Det vurderer Jyske Banks, senior-makroanalytiker, Peter Skøttegaard Øemig.
I stedet regner han med at Grækenland vil mærke presset fra de finansielle markeder og det vil i sidste ende tvinge landet til at gennemføre de nødvendige stramninger, der kan rette op på økonomien.
Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen
Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.