Genmab-analytiker: Skuffende Arzerra-resultater barberer værdi
Finans | 20. maj 2014
Biotekaktien Genmab får tæsk i dagens aktiehandel, efter at Genmab og den britiske partner Glaxosmithkline har offentliggjort nedslående testresultater for Arzerra i kombination med kemoterapi.
Det betyder, at det bliver vanskeligt at få godkendt behandlingsformen med Arzerra i kombination med kemoterapi hos diverse sundhedsmyndigheder i denne omgang.
De skuffende resultater barberer knap 10 pct. af værdien af selskabet væk, lyder vurderingen fra Frank Hørning Andersen, der er Genmab-analytiker hos Jyske Bank.
Genmab-aktien startede ud med et fald på netop 10 pct, men er efter et par timers handel nede med ca. 7 pct.
Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen
Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.