EU-valg: Yderfløje i fremgang, men magten bliver på midten
Finans | 23. maj 2014
Flere end 400 mio. europæere fra 28 EU-lande skal til stemmeurnerne 22.-25. maj, når der er valg til EU-parlamentet. Meningsmålingerne viser, at der er udsigt til klar fremgang til yderfløjene - især højrefløjens euroskeptikere - mens de etablerede partier står til at tabe 50-100 mandater.
Trods den ventede fremgang til yderfløjene, vil magten alligevel forblive "på midten", og dermed er der ikke udsigt til de store forskydninger i de politiske holdninger fra EU-parlamentets side. Det vurderer Jyske Banks senior makroanalytiker, Tina Winther Frandsen.
Hun understreger dog, at det ikke er ensbetydende med, at forskydelsen kan ignoreres:
"Selv om den ventede fremgang til yderfløjene ikke umiddelbart ser ud til at få politiske konsekvenser, er den et klart udtryk for den tillidskrise, som EU befinder sig i. Det er noget, som EU er nødt til at tage dybt alvorligt, da det underminerer EUs legitimitet i befolkningerne."
Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen
Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.