Energianalyse Uge 35 - Russisk naturgas færdig som politisk våben

Finans | 26. august 2024

Brent råolie

Salgspresset på Brent trodser positive fundamentaler for 3. kvartal, og presset på

OPEC+ alliancen stiger. OPEC+ har netop annonceret ny kompensationsplan for Irak

og Kasakhstan, som reelt neutraliserer alliancens annoncerede produktionsplan. Men,

OPEC+ må genbekræfte sin vilje til at handle proaktivt for at forhindre et tiltagende

pres på $70/$75-niveauet fra 4. kvartal 2024 og mod sommeren -25.

 

Diesel

Vi venter en højere dieselpris hen mod slutningen af året, og det gør det attraktivt at

risikoafdække forbruget i dag. Næste år vil presset på OPEC tage til, og udsigten er

både faldende priser for råolie og diesel-crack. Udsigten til faldende dieselpriser i 2025

kombineret med en terminskurve i backwardation udligner dog hinanden.

Risikoafdækning mod sommeren 2025 er dermed ikke attraktiv lige nu.

 

Naturgas

Spekulanternes gevinsthjemtagning, uændrede russiske gasleverancer og en mere

end solid europæisk lagersituation signalerer en vigtig pristop nær €43 for den

kommende vintersæson. Vi sænker prognosen for denne vinter til €43, og med en

terminspris for denne vinter ganske nær, er det ikke længere optimalt med fuld

risikoafdækning. Vi anbefaler nu ”blot” en normal risikoafdækning jf. finanspolitikken.

Læs hele analysen her

Vigtig investorinformation.

Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen

Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.