Energianalyse Uge 34> Presset på OPEC+ stiger kun efter høsten
Finans | 19. august 2024
Brent råolie
Efter spekulanterne er ude af markedet, er fokus på oliefundamentaler, og om øjeblikkets makroøkonomiske frygt er begrundet… eller der endnu en gang bliver råbt ”ulven kommer”. Vi venter et sæsondrevet olieunderskud her i 3. kvartal og en ny udfordring af $86-niveauet. 2025 bliver udfordrende for OPEC+ og planen om mere olie. Vi venter pres nedad mod $70/$75-niveauet og et OPEC+ indgreb.
Diesel
Stille uge for diesel-cracket, og det er endnu attraktivt at risikoafdække et dieselforbrug mod ultimo 2024. Næste år bliver vi mødt af en anden virkelighed, hvor udsigten er både faldende priser for råolie og diesel-crack. Vi venter derfor faldende dieselpriser i 2025, og det kan selv en terminskurve i backwardation ikke udligne. Vi anbefaler en lavere end normal risikoafdækning mod næste sommer.
Naturgas
Den resterende russiske gas til Europa er endnu ikke stoppet, men risici og en nødvendig risikopræmie for potentielt at udkonkurrere asiatisk gas giver forventning om yderligere prisstigning mod €50. Terminssikring denne vinter er derfor endnu attraktiv. Vores simulering af konsekvenserne af et stop for russisk gas via Ukraine afslører dog, at russisk gas har en meget begrænset effekt!
Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen
Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.