Energianalyse uge 33: Risici for tab af russisk gas tager til
Finans | 12. august 2024
Brent råolie
Finansiel uro og fornyet usikkerhed omkring en potentiel amerikansk recession sænker effekten af efterårets sæsonmæssige store efterspørgselsoptur. Vi venter nu kun en stigning mod $86 (tidl. $90) i 3. kvartal. Næste år bliver udfordrende for OPEC+, som er for optimistisk omkring efterspørgslen, og voksende olielagre vil give nyt pres mod $70/$75-niveauet og reaktionsmønstret hos OPEC+
Diesel
Vi har nedrevideret prognosen for crack-spændet, som samlet trækker prognosen for dieselprisen yderligere ned mod juni 2025. Besparelsen ved at terminsafdække et forbrug mod juni 2025 er dermed begrænset, og vi anbefaler en lavere end normal risikoafdækning. Derimod venter vi højere dieselpriser mod ultimo 2024, og så er det attraktivt at risikoafdække et restforbrug for 2024 i dag.
Naturgas
Risici for tab af russisk gas hober sig stadig op med sidste uges ukrainske militære fremstød. Bliver risici til virkelighed må europæiske gaspriser udkonkurrere asiatiske for at tiltrække mere LNG. Vi venter ufortrødent en stigende TTF-pris mod €50 i optakten til denne vintersæson selv på trods af en meget attraktiv europæisk lageropfyldning. Terminssikring denne vinter er endnu attraktiv.
Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen
Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.