Energianalyse Uge 26: OPEC+ korrigerer markedet, og Shorts bliver stoppet ud
Finans | 24. juni 2024
Brent råolie
Spekulanterne forøgede Short-positionerne efter OPEC+ mødet, og sidste uges stigning over $85 var sandsynligvis drevet af Stop Loss, da ugen ikke bragte væsentlige fundamentale nyheder. Når Shorts er væk, venter vi en stabilisering omkring $80… før 3. kvartals olieunderskud trækker Brent opad mod $90. I 2025 bliver proaktiviteten hos OPEC+ atter udfordret under et ventet nyt fald mod $75.
Diesel
Crack-spænd stabiliseret efter større diesellagre og svage europæiske PMI. Et evt. udækket dieselforbrug i 3. kvartal kan sikres nær Brent $80, da Brent/diesel forventeligt ser et yderligere comeback mod efteråret. Vi anbefaler at holde en lav risikoafdækning for 2025, da en 12 måneders terminspris stort set svarer til vores prognoseforventning.
Naturgas
Nu indfører EU sanktion over for reeksport af russisk LNG. Effekten er sandsynligvis mere psykologisk, men øger den opfattede risiko for et tab af resterende russisk gas denne vinter. Vi ser det attraktivt at afdække et resterende vinterforbrug nær bunden af seneste interval ved €33 før, markedet begynder at stige mod €50 for potentielt at udkonkurrere Asien og tiltrække især mere LNG fra USA.
Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen
Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.