Energianalyse Uge 11: Gasspekulanter i vild flugt ud af tidligere gaskøb

Finans | 10. marts 2025

Brent råolie
OPEC+ alliancen har overrasket oliemarkedet og os ved at øge olieproduktionen fra april måned. Dermed ser vi nu en større sandsynlighed for, at verdens oliebalance udviser et overskud begyndende fra april og ikke som forventet først i 2. halvår. Trumps sideløbende ønske om at stoppe Irans olieeksport er sendt i baggrunden. Vi sænker prognosen for Brent til $68 nu og $65 i 1. kvartal 2026.

Diesel
Mere olie fra OPEC+ alliancen fra april mindsker risikoen for højere dieselpriser til sommer, mens terminsprisen for ultimo 2025 er nær de seneste 3 års laveste niveau og begrænset over vores prognose. I det lys, og i en kompleks og ustabil verden, finder vi det mere optimalt at løfte risikoafdækningen af næste vinters forbrug fra under normal til nu normal ift. finanspolitikken.

Naturgas
EU foreslår justering af lagerregler, udskyder plan om stop for russisk gas, og spekulanterne i vild flugt ud af tidligere gaskøb. Når spekulanternes kortsigtede salgspres er ovre, kan dagens gaspris næppe blive fastholdt, da gasprisen stadig skal kunne udkonkurrere den asiatiske for at fastholde solid LNG-import. Anbefaling: et uafdækket gasforbrug for næster vinter bør have en normal afdækningsgrad.

Læs hele analysen her.

Vigtig investorinformation.

Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen

Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.