Drastisk spareplan i vente
Finans | 24. februar 2010
Hullet i statskassen er større end ventet. Hvis regeringens mål om økonomisk balance på de offentlige finanser i 2015 skal opfyldes, skal der findes 31 milliarder kroner. Det fremgår af regeringens meget omtalte konvergensprogram, som finansminister Claus Hjort Frederiksen her til eftermiddag har præsenteret for EU og resten af verden.
Pengene skal blandt andet findes ved kraftige besparelser på de offentlige udgifter - helt konkret skal der være nulvækst i 2011-2013. Senior makroanalytiker i Jyske Bank, Niels Rønholt, efterlyser lidt mere reformiver, hvor man eksempelvis tager fat i efterlønnen.
Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen
Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.