Den britiske spareplan: Reaktioner fra London

Finans | 21. oktober 2010

Briterne skal for alvor til at spænde livremmen ind. I løbet af de næste fire år – frem til 2015 – skal der nemlig skæres 81 mia. pund – svarende til cirka 700 mia. kroner - i de offentlige udgifter.

Politisk kommentator Mads Qvortrup er igennem fra London med reaktioner på den spareplan, som finansminister George Osborne fremlagde detaljerne for i går.

Spareplanen indebærer bl.a. at en halv mio. job i det offentlige skæres væk, og at der sker velfærdsbesparelser på godt 90 mia. kroner. Samtidig hæves den fremtidige pensionsalder fra 65 til 66 år.

Den barske hestekur skal være med til at nedbringe Storbritanniens kæmpemæssige budgetunderskud på 155 mia. pund – hvilket svarer til 11 pct. af landets BNP.

 

Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen

Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.