Danskerne er klar til forbrug
Finans | 18. februar 2010
De danske forbrugere har mod på tilværelsen. Tal fra Danmarks statistik viser, at forbrugernes tillid er steget den seneste måned.
Forbrugerforventningerne steg i februar til 1,8 mod 1,1 i januar, hvilket var bedre end det ventede indeks på 0,8. Stigningen skyldes ifølge Danmarks Statistik især, at forbrugerne vurderer deres egen aktuelle økonomiske situation bedre end for et år siden, mens Danmarks økonomiske situation vurderes værre end for et år siden. Begge vurderinger er steget i niveau siden januar måned. For første gang siden januar 2006 vurderer forbrugerne også, at det er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder.
Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen
Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.