Danske fingeraftryk på Branded Content

Livsstil og trends | 19. juni 2012

Som noget nyt i år bedømmer Cannes Lions-juryen også kreativiteten inden for Branded Content & Entertainment. Den danske branded content-ekspert Jan Godsk har været med til at skabe kriterierne for den nye kategori ved dette års Cannes Lions Festival.

Branded Content & Entertainment er skabt til at belønne kreativitet ved at involvere forbrugerne i relevante platforme kontra traditionelle reklamemetoder. Ifølge Jan Godsk vil den nye kategori bedømme deltagerne på, om deres mærke har haft succes med at skabe underholdende eller spændende indhold til deres publikum. Det kunne f.eks. være ved at integrere et eksisterende format til en etableret platform.

Deltagere i kategorien skal demonstrere, hvordan indsigt i forbrugeadfærd kan omsættes til at benytte flere platforme til at levere kreativt indhold til publikum på tværs af forskellige kanaler.

 

Af Brian Woodward

Foto og redigering: Jesper Jakobsen

redaktionen@jyskebank.dk

Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?

Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.