Danske Bank: Regnskab skuffer på vigtigste post
Finans | 10. maj 2011
Nettorenteindtægterne var langt lavere end ventet i første kvartal, viser dagens regnskab fra Danske Bank. Jyske Bank ser dog fortsat lyst på bankens fremtid, lyder det fra senior aktieanalytiker Christian Hede.
Danske Bank kom ud af første kvartal i år med et lille overskud, med med faldende indtægter. Resultatet før skat levede op til forventningerne og landede på 1,5 milliarder kroner.
Nedskrivningerne i Irland viste sig også at være betydeligt højere end ventet. Aktieanalytiker Christian Hede ser dog ikke Danske Banks udfordringer i Irland som mere end en sten i skoen for banken.
Markedet straffer Danske Bank for regnskabet, og aktien ligger midt på dagen tirsdag et pænt stykke lavere end mandagens niveau.
Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen
Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.