Carlsberg: Russiske salgsproblemer bag nedjustering

Finans | 17. august 2011

Problemer på det vigtige russiske marked tvinger Carlsberg til at nedjustere forventningerne til årets resultat.
Nettoresultatet ventes nu kun at vokse med omkring 5-10 pct – mod tidligere over 20 pct. 

Den melding sender Carlsberg-aktien ned med næsten 15 pct. onsdag formiddag. En for kraftig reaktion, vurderer Jyske Banks analytiker Jens Houe Thomsen, der er gæst i studiet.

Ellers viste tallene for 2. kvartal endvidere, at udviklingen i Nord- og Vesteuropa går bedre end ventet.

Carlsberg fik en omsætning på 18,7 mia. kr. i kvartalet, hvilket var som forventet. Resultatet før skat lander på lige knap 3 mia. kr.

 

Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen

Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.