Automatisering: Schur har bygget topmoderne fabrik
Got a Minute? | 27. februar 2019
Et enormt højvarelager med plads til 22.000 paller, hvor lyset i princippet kan være slukket, da alt er fuldstændig automatiseret. Førerløse trucks, der gnidningsløst zigzagger rundt mellem hinanden og fragter paller med karton fra den ene maskine til den anden. Tre trykmaskiner, der printer op til 20.000 ark i timen.
Schurs nye tyske fabrik er en opvisning i automatisering. Emballagevirksomheden
fra Horsens har bygget en fabrik i Gallin, der ligger ca. 60 kilometer øst for
Hamborg.
Fremtidens fabrik
’Det er fremtidens fabrik. Vi er Europas - måske endda
verdens - mest moderne emballagefabrik. Da vi byggede fabrikken, lagde vi meget
vægt på effektivitet i samtlige processer. Det har gjort os konkurrencedygtige,’
fortæller Klaus Madsen, der er direktør for Schur i Tyskland.
Fabrikken, der er på imponerende 28.000 m2, blev bygget på blot halvandet år og stod færdig i 2016. Jyske Bank har finansieret hele byggeriet, der samlet løber op i over 80 mio. euro (ca. 600 mio. danske kroner, red.)
’Det har været en fuldstændig ubureaukratisk proces i forhold til tyske banker. Vi har fået det nøjagtig, som vi gerne vil have det,’ siger Klaus Madsen.
Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?
Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.