ALK-Abello: Usikkerhed om grazax i USA efter regnskab
Finans | 23. februar 2011
Allergivaccineproducenten skriver i sit årsregnskab, at ansøgningen om registrering af grazax i USA først vil ske i løbet af 2011. Tidligere sagde Alk-Abello, det ville ske ved årsskiftet 2010/11. Senior aktieanalytiker Frank Hørning Andersen kommenterer i studiet.
Alk-Abellos årsregnskab for 2010 kom i morges. Selskabet kom ud af 2010 med en omsætning på 2,14 milliarder kroner mod 1,94 milliarder året før. Driftsindtjeningen steg til 192 millioner kroner, mens resultatet før skat landede på 128 millioner kroner.
Medicinalselskabet skuffer en anelse på forventningerne til 2011. Her forventer Alk-Abello en vækst i salget af allergivacciner på 5 procent og et resultat på 360 millioner kroner. Jyske Bank havde forventet en vækst på 5,8 procent og et resultat på 430 millioner kroner.
Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen
Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.