AktieUgenyt: Tung regnskabsuge med spot på Carlsberg og Mærsk
Finans
|
18. februar 2011
Den kommende aktieuge er tung på regnskaber. Der kommer bl.a. tal fra sværvægterne Carlsberg (køb) og A.P. Møller-Mærsk (akkumuler).
Blandt de udenlandske aktier ser aktiehandler Martin Munk og Jyske Bank fortsat potentiale i Dell.
Selskabet aflagde i den forgangne uge et særdeles stærkt regnskab, der sendte aktien ca. 12 pct. op, men der er mere at hente, vurderer Martin Munk.
Herhjemme åbnede Sydbank og FLS også regnskabsbøgerne i den forgangne uge.
Hør bankdirektør Karen Frøsig og FLS-topchef Jørgen Huno Rasmussen kommentere på dele af deres respektive regnskabstal.
Jyske Bank fastholder en købsanbefaling på Sydbank på trods af et noget skuffende kvartalsregnskab - det dårligste i to år.
FLSmidth har også fortsat en reducer-anbefaling.
Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?
Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.