AktieUgenyt - korrektionen giver gode købsmuligheder
Finans | 28. maj 2010
Korrektionen er i fuld gang, og aktiemarkedet oplever store udsving og store fald i øjeblikket. Det giver gode købsmuligheder. Især Gazprom og Vestas er en god ide netop nu, hvor markedet er så langt nede.
Rockwool kom med regnskab i denne uge, og regnskabet overraskede analytikerne positivt. Jyske Bank har på baggrund af regnskabet ændret anbefalingen fra Sælg til Reducer.
Og så fik Mærsk en opjustering i denne uge. Aktien handles på meget lave niveauer lige nu og er derfor en oplagt investering både på kort og på lang sigt.
I næste uge kommer lavprisselskabet Ryanair med regnskab. Ryanair har en unik forretningsstrategi, der gør at Ryanair oplever fremgang i øjeblikket, hvor stort set alle andre flyselskaber har svært ved at skaffe kunder.
Jyske Bank har en købsanbefaling på Ryainair.
Desuden byder næste uge på en stribe vigtige nøgletal - blandt andet kongen af nøgletal i form af jobrapporten fra USA.
Aktiehandler Henrik Aagaard Jensen er gæst i studiet.
Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen
Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.