Aktieugenyt - konkrete købsanbefalinger for den kommende uge
Finans | 12. juni 2009
AktieUgenyt følger op på Novo Nordisks deltagelse på ADA-diabeteskonferencen i USA. Igen var der stor opmærksomhed omkring Novos produkt Victoza. Diabetes-2-midlet er blevet udråbt til en succes inden det kommer på markedet, men formanden fra Diabetesforeningen, professor og overlæge fra Aarhus Universitetshospital, Allan Flyvbjerg ser langt fra Victoza som en blockbuster, da han ikke finder produktet væsentligt bedre en konkurrenternes.
Desuden kaster vi et kig på markedet. De danske aktier har været i fin form i 2009 og outperformer både Dax og det amerikanske S&P500. Aktiehandler Rasmus Grann fortæller hvad man som investor skal være opmærksom på omkring det danske marked.
Sidst stilles der skarpt på de udfordringer, som vindmøllegiganten Vestas står overfor.
Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen
Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.