AktieUgenyt: Interview med optimistisk NKT-direktør og KØB på Unibrew
Finans | 27. august 2010
Hos NKT Holding A/S blev de gode takter overskygget af dårlige nyheder. Aktien har siden tirsdagens regnskab tabt i omegnen af 15 procent. Årsagen skal findes i NKT Cables, der kæmper med en tre måneders forsinkelse af et søkabel. En ordre til 750 millioner kroner, der burde være leveret i august - men tidligst står til levering i november.
I AktieUgenyt forklarer CEO, Thomas Hoffmann Bang hvad det koster selskabet. Herudover afviser han, at den manglende levering avler nye problemer for NKT i forhold til kunderne. NKTs CEO forklarer desuden om hans syn på markedet for søkabler.
Royal Unibrew aflagde torsdag et flot regnskab for andet kvartal. Omsætningen og specielt indtjening lå højere end markedets forventninger. Lanceringen af nye produkter har skabt 2,1 procents organisk vækst. Unibrew opjusterer nu forventningerne til årets resultat og det fører til at Jyske Bank hæve sin anbefaling på selskabet til KØB. Henrik Aagaard Jensen forklarer om potentialet i bryggeriaktien.
Desuden er der kort nyt om regnskaberne fra Topdanmark, Auriga samt fokus på de vigtige nøgletal der rammer markedet i de kommende dage.
Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen
Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.