10 i 9 - Wall Street i hopla med bankaktier som lokomotiv

Finans | 14. marts 2012

De toneangivende amerikanske aktieindeks steg næsten to pct. tirsdag med bankaktierne som lokomotiv. Den positive stemning smitter af i Asien og Europa.

Medvirkende til den positive stemning på Wall Street var en kombination gode tal for det amerikanske detailsalg og moderat positive meldinger fra rentemødet i FeD.

Men den primære kurstrigger var offentliggørelsen af en stresstest, der viste at, 15 ud af USA's 19 største banker er godt polstret til at overleve et meget dystert økonomisk scenarie.

Resultatet af stresstesten blev offentliggjort efter markedets lukketid i USA, men enkelte storbanker havde inden da indikeret, at de var bestået, hvilket løftede aktiemarkedet og bankaktierne i den sidste handelstime.

Analytiker Christian Hede kommenterer på stresstesten og betydningen for den europæiske og danske banksektor.

 

Få en e-mail, når der er nyt på kanalen "Finans"