10 i 9 - Wall Street garant for god fredagsstemning
Finans | 17. februar 2012
Torsdagens positive amerikanske aktiemarked smitter af i Fjernøsten og Europa fredag morgen. De toneangivende aktieindeks åbner ca. 1 pct. oppe.
Med gårsdagens stigning på omkring 1 pct. ligger det amerikanske S&P 500-indeks nu tæt på det højeste niveau i tre år, mens teknologi-indekset Nasdaq ikke har været højere siden 2000.
En medvirkende årsag til den gode stemning på Wall Street var offentliggørelsen af nye jobrelaterede nøgletal. Antallet af nye ansøgninger om dagpenge faldt noget uventet til det laveste niveau i næsten fire år.
Aktiehandler Henrik Aagard er gæst i studiet.
Kort nyt: Benzinprisen stiger til over 13 kr. Svenske Bert Nordberg er udset som Vestas' nye formand. Tyskland opgiver ideen om at splitte den græske hjælpepakke i to.
Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen
Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.