10 i 9 - Uroligheder sender olieprisen i to års rekord
Finans | 1. februar 2011
Urolighederne i Mellemøsten sætter fortsat sig præg på finansmarkederne og ikke mindst olieprisen.
Mandag kostede en tønde Nordsø-olie (Brent) for første gang i over to år mere end 100 dollar. Den amerikanske WTI-olie ligger lidt lavere i ca. 92 dollar pr. tønde.
Det er bl.a. bekymring for, hvad urolighederne eventuelt kommer til at betyde for transporten gennem Suezkanalen, der får investorerne til at købe råolie. Dagligt transporteres der ca. 2 mio. tønder olie gennem Suezkanalen.
Råvareanalysechef Jacob Vinding Jensen kommenterer på olieprisens himmelflugt.
Kort nyt: DuPont afviser at hæve buddet på Danisco. Ingrediensvirksomheden Chr. Hansen får en købsanbefaling af Goldman Sachs. Og så opløses parlamentet i Irland i dag , og der udskrives valg.
Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen
Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.