10 i 9 - Stresstest: Er tilliden genskabt?
Finans | 26. juli 2010
Syv ud af 91 banker i den store stresstest af den europæiske banksektor er dumpet. Og det er helt som ventet, siger Jyske Banks senior aktieanalytiker, Jens Houe Thomsen. Han vurderer, at stresstesten var tilstrækkeligt svær for bankerne at bestå og et skridt i den rigtige retning i forhold til at genskabe tilliden til banksektoren. Jens Houe Thomsen siger, at man ikke skal forvente store stigninger på aktiemarkedet som følge af den positive stresstest.
Info om stresstest:
7 ud af 91 banker dumpede fredagens store stresstest af den europæiske banksektor. Både Danske Bank, Sydbank, Jyske Bank og Nordea bestod som ventet den europæiske stresstest for bankerne. De dumpede banker, der har brug for at rejse mere kapital for at kunne overleve eventuelle nye kriser i finanssektoren, omfatter tyske Hypo Real Estate, den statskontrollerede græske ATEbank, den spanske Caixa Catalunya og yderligere fire spanske sparekasser.
Stresstesten skal vise, hvor godt bankerne er polstret til at klare forskellige økonomiske scenarier. Testen undersøger blandt andet, hvad der vil ske, hvis værdien af statsobligationer forringes. Det kan ske, når økonomien i et land forværres, som det for eksempel er sket i Grækenland og andre sydeuropæiske lande.
Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen
Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.